En dybtegående gennemgang af ernæring og fysiologi hos malkekvæg kræver selvsagt et overblik. De forskellige næringsstoffers nedbrydning, absorbtion og omsætning er uhyre kompleks, og der opnåes hele tiden nye resultater fra forskellige forsøgsenheder, der muliggøre nye uudforskede veje i næringsstofomsætningen. Et fornuftigt sted at starte synes at være kulhydraternes vej gennem koens fordøjelsessystem, da både den biokemiske sammensætning og fysiske struktur påvirker koens fordøjelse. Næringsstofgrupperne protein og fedt følger naturligt efter kulhydrat, da samspillet mellem de tre er uløseligt forbundet.

Jeg vil starte med en gennemgang af de nævnte næringstofgrupper, og derefter gennemgå og diskutere forskellige interessante emner og begreber som nævnt nederst i overblikket. Denne liste vil jeg løbende opdatere, hvis en god idé dukker op, eller jeg falder over en interessant inspirationskilde. Så p.t. vil en gennemgang af kvægets ernæring og fysiologi i de kommende uger se således ud:

Kulhydrat

  1. Struktur – betydning for tyggetid, vombevægelse, miljø og flow
  2. Struktur – betydning for mikrobiel nedbrydning og livscyklus
  3. Absorption – vom, tyndtarm, tyktarm
  4. Glykoneogenese og -lyse
  5. Energimæssigt på celleplan
  6. Oplagring

Protein

  1. Vomomsætning, AAT, PBV
  2. Recirkulering og absorpteion
  3. Proteinsyntese og -lyse
  4. Udskildelse
  5. Oplagring

Fedt

  1. Betydning for vommiljø
  2. Absorption og transport
  3. Lipolyse og syntese
  4. Oplagring

Mineraler og vitaminer

  1. De vigtigste mineraler hos lakterende køer, deres optagelse og omsætning
  2. De vigtigste vitaminer hos lakterende køer, deres optagelse og omsætning
  3. Ubalance og følgesygdomme
  4. Overblik over foderemner med højt indhold af vigtigste mineraler og vitaminer

Spændende emner til videre diskussion

  1. Næringstoffernes betydning for foderoptagelse
  2. Resultater af ubalanceret vommiljø
  3. Endokrine reguleringsprocesser
  4. Fordøjelse og stofskifterelaterede lidelser
  5. Immunologi og ernæring
  6. Fodereffektivitet
  7. Reproduktion og ernæring
  8. TMR, selektion, optagelse
  9. Antinutrielle faktorer
  10. Vommens mikrobiologi

En pause fra fagligheden, frivillig eller ej, tvinger mig til at se mine muligheder for at udfylde en stilling indenfor det kvægfaglige område med virkelighedens til tider ubarmhjertige briller. Set udefra, er det rundt regnet 4 år siden jeg forlod KVL og VLF med titlen cand.agro, og i de mellemliggende år har jeg ikke udfyldt en stilling, hvor fagligheden er blevet styrket. En ansættelse som landbrugsmedhjælper på en økologisk bedrift understøtter fagligheden, og kobler den sammen med virkeligheden. Jeg ved nu, hvad jeg ikke vist for fire år siden, hvordan en ung ko skiller sig ud fra en ældre, hvordan en brunstig eller syg ko kan spottes ved ændret adfærd. Jeg har til dels udviklet en fornemmelse for hvornår den højdrægtige ko kælver, og om spædkalven har diarre imorgen.

Nu ønsker jeg en stilling hvor jeg kan arbejde med fagligheden på et akademisk niveau. Ønsket er efterhånden vokset sig større og større når jeg i fagblade og til messe, foderdage og konferencer ser og høre mine gamle medstuderende fra tiden på KVL arbejde med interessante akademiske problemstillinger, og jeg efterfølgende skal tilbage og feje staldgangen. Spørgsmålet er om det er “for sent” at vende skuden, og sejle op ad strømmen? Jeg ved det endnu ikke. Noget af det jeg kan gøre, er at være aktiv i debatten igen. Suge nyhederne og de faglige meningsudvekslinger til mig, læse dem, dykke ned i dem, og gennemtænke de faglige udfordringer der diskuteres. Derfor vil jeg genoptage min forladte blogg, og starte helt fra start, med at opridse hvad en kvægbrugskonsulent laver idag. Hvad er forventningerne der stilles. Hvilke kompetencer ønskes der? Og hvordan matcher min profil med den moderne kvægbrugsrådgiver.

En gennemgang af kvæget ernæring, sundhed og produktion ligger lige for at kaste sig over. Og selvfølgelig er fagligheden vigtig, for hvem vil ansætte en skolelære til at gøre en skibstømrers arbejde? Men på højde med fagligheden ligger også vigtigheden for en forståelse for bedrifternes bagvedliggende kultur. I store moderne virksomheder med flere hundrede eller tusinder ansatte, bliver virksomhedens værdisæt og kultur gennemgået millimeter for millimeter. Det er måske ikke tilfældet på en moderne malkekvægsbedrift, men uanset om bedriften drives af ejer plus ægtefælle eller der er en eller flere ansatte, så har ejeren et værdigrundlag, et underliggende sæt af spilleregler, der er vigtigt som rådgiver at have føling med, hvis man vil opnå positive resultater gennem et samarbejde.

Så fremadrettet vil jeg bruge denne blogg til en akademisk gennemgang af kvægets ernæring, sundhed og produktion, samt en diskussion af de kompetencer en succesfuld kvægbrugsrådgiver må besidde eller tilegne sig, for at lykkes. Jeg vil finde inspiration fra magasinet Kvæg, VLFs hjemmeside, J. Dairy Science, studiebøger og internettet genetelt. God arbejdslyst, Fru Agronom!

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og Videncentret for Landbrug, Kvæg, har sammen udført et forsøg, for at belyse effekten af fodring med lucernewrap i tidlig laktation.

Lucerne er interessant som grovfodermiddel, idet det samlede fiberindhold tillader en foderoptagelse svarende til rødkløver, og samtidig indeholder langt flere mineralstoffer og karotin, der kunne have en positiv indvirkning på immunsystemets funktion, der synes svækket hos nykælvere. Sammelignes lucerne med alm. rødkløver, ses højere kg TS/FE, lavere nettoenergi til laktation (MJ/kg TS) og et lavere proteinindhold, hvilket skyldes en højere andel NDF i lucerne. De anvendte foderplaner havde en forskel på 0.95 MJ/kg TS. I uge 7 efter kælvning blev begge grupper fodret med den traditionelle ration baseret på majs- og græsensilage.

Der var ingen forskel i ydelse hos de to grupper, men der blev observeret en tendens (P=0,11) til lavere energioptagelse hos nykælvere fodret med lucernerationen den første uge efter kælvning. Efter skift til majsbaseret ration viste lucernerationen en negativ effekt på tørsofoptagelsen i de efterfølgende uger, specificeret til to perioder. Perioden omkring foderskiftet og perioden omkring 3 uger efter foderskiftet.

Den registrerede nedgang i foderoptag 7 uger efter kælvning kan forklares physiologisk ud for en tilpasningsperiode af vomepithel og mikrobielle flora fra NDF rige lucerne-ration. Nedgangen i foderoptag 3 uger efter foderskift kan muligvis skyldes en ubalance i vommens pH efter stigning i foderopta af den mere energirige majsbaserede ration.

Målinger på plasma koncentrationer af glukose og BOHB viste da også en højere risiko for udvikling af subklinisk ketose hos køer fodret med lucerne inden kælvning, som et resultat af lav foderoptagelse efter kælvning. En koncentation af ketonstoffet BOHB på mere end 1.4 mM bliver ofte anvendt som græsneværdi for diagnosticering af ksubklinisk ketose. Ud fra denne definition havde 83% og  57% af køerne på hhv. lucerne og traditionel TMR subklinisk ketose.

Det kan konkluderes at fodring med ekstra fibre i perioden efter kælvning ikke virker forebyggende på forekomsten af subklinisk og klinisk ketose hos malkekvæg under dansk produktionsforhold.

Læs hele forsøget på:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/Ingenpositivvirkningaffodringmedlucernewrapidenfoersteugeefterkaelvning.aspx

Denne betegnelse dækker bredt over ale egenskaber ved foder der påvirker foderoptagelse, næringsstofomsætning eller animalske produkter i negativ retning. Der er dog klare definitioner af antinutrielle faktorer og unønskede stoffer, men mindre klare skillelinjer i praksis.

Antinutrielle faktorer dækker over elementer i foderet med patologisk virkning i organismen, der nedsætter produktionsevnen, samt uskadelige stoffer der blot nedsætter foderværdien af et givent foderstof.

Uønskede stoffer dækker over sekundære plantemetabolitter med nedsættende effekt på koens unyttelse af foderet samt direkte foderstofforurening.

Således kan sekundære plantemetabolitter teoretisk karakteriseres som både en antinutriel faktor samt et uønsket stof i foderblandinger. De mest kendte sekundære plantemetabolitter med nedsættende virkning på nærringstofværdien er alkaloider, protease inhibitorer, tanniner, fytinbindende fosfat og oxalsyre. Sekundære plantemetabolitter med en direkte patologisk virkning i organismen er gossypol, lectiner, fytoøstrogener, saponiner og glukosinolater. Jeg vil kort gennemgå de nævnte stoffter og forsøge at identificere deres effekt på koens fordøjelse og produktion.

Alkaloider

Alkaloider findes især i meldrøjens svampetoksiner og vårbrandbægerens pyrrolizidin og menes at være en del af planternes naturlige forsvarsmekaniskmer mod insektangreb og mikrobielle infektioner. Stoffes ses også i lupiner, hvor det menes at have en patologisk virkning på skeletudviklingen hos fostre.

Tanniner

Tanniner er fenoliske polymere og klassificeres sammen med lignin. Tanniner opdeles i hydrolyserbare og kondenserede tanniner, hvor den sidste gruppe nedsætter udnyttelsen af proteiner, ved en kemisk forbindelse i vommiljøet, hvorved også fordøjeligheden af NDF påvirkes negativt.

Oxalsyre og fytinbindende fosfat

Oxalsyre er metalbindende og kan virke nedsættende på absorbtionen af calcium, zink og jern. Fytinsyre har sammen effekt på fosfat. Hovedparten af de to stoffer nedbrydes under normale omstændigheder i vommen.

Lectiner og protease inhibitorer

Bælgfrøplanter indeholder ofte proteaseinhibitorer og lectiner der medfører en nedsat nærringsværdi eller har en patologisk virkning. Især sojabønneprodukter kan have en allergisk virkning, der oftes ses i tyndtarmen. Lectiner er glykoproteiner der er relativt resistente overfor nedbrydning i vommen, og giver ofte problemer hos kalve i form af diarre.

Glukosinolater og saponiner

Disse to stoffer karakteriseres som glykosider. Glukosinolater nedsætter foderværdien af frø, blade og stængler fra korsblomstrede planter som raps og kålroer. Afhængig af pH og temperatur kan glukosinolater ved forgæring i vommen omdannes til toksiske metabolitter som f.eks. aldehyder, nitriler eller blåsyre. Saponiner findes især i lupinfrø, sojaabønner og palmeliljeplanten og er overfladeaktive stoffer der let bevirker skumdannelse i vomvæsken.

Gossypol

Gossypol findes i bomuldsplantens frø og er i ren form toksisk og medfører beskadigelser på organer samt sædabnormalitet og nedsat sædproduktion hos tyre. Hos dyr med fuldt udviklet drøvtyggefunktion er gossypol ikke skadelig, da omsætning og nedbrydning i vom og lever uskadeliggører den toksiske effekt.

Fytoøstrogener

Denne gruppe betegner let opløselige kemiske stoffer der kan have en østrogenlignende virkning på drøvtyggere. Fytoøstrogener opdeles i tre hovedgrupper flavoner, isoflavoner og coumentstaner. Fytoøstrogener findes især i lucerneafgrøder samt rødkløver. Højtydende malkekøer i negativ energibalance er særligt sensitive overofr fytoøstrogener pga. ufuldstændig mikribiel nedbrydning i vommen og nedsat nedbrydningseffekt af skadelige stoffer i leveren.

Det er i øjeblikket fokus på problemstillingen omkring slutfedning af malkekøer. Kan en periode med afgoldning og efterfølgende slutfedning påvirke kvaliteten af kødet i en sådan grad, at der er økonomisk interesse i slutfedning af malkekøer sammenlignet med den traditionelle fremgangsmåde, hvor køerne slagtes sidst i laktationen??

Mørhed er en faktor der har stor virking på forbrugernes opfattelse af kødkvalitet. Mørheden har vist sig at være positiv korreleret med proteinomsætningen i muskelvævet hos det levende dyr på tidspunktet for slagtning. Proteinomsætningen i muskelvæv er en dynamisk ligevægt, hvor størrelsen på proteolyse og proteinsyntese er bestemmende for vækst eller nedbrydning. Ved høj omsætning på slagtetidspunktet, ses der en effekt af proteolyse i muskelfiberne, der øger graden af mørhed i kødet.

Ved slutfedning af malkekøer må omsætningen i muskelvævet hæves gennem kompensatorisk vækst. Med en goldningsperiode på tre uger efterfulgt af en slutfedningsperiode på seks uger, opnåes en vækstfremgang i muskelvævet, selv hos udvoksede malkekøer. Længden af slutfedningsperioden påvirker andelen af salgsbart kød i slagtekroppen, samt andelen af intramuskulært fedt som forventet.

Det er ikke utænkeligt at slutfedning vil blive praktiseret i fremtiden, hvis der påvises en økonomisk fordel gennem yderligere undersøgelser. Feetlots med udsætterkøer som vi kender dem fra slagtekalveproduktionen kan måske hjælpe til at forbedre kødkvaliteten fra malkekøer samt kvægbrugets image hos befolkningen generelt set.

Kilder:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Koedproduktion/Slagtekalve/Sider/Muskelvaekst_og_koedkvalitet.aspx

http://www.kfc-foulum.dk/artikler/12_publikation/nyhedsbrev3.pdf

Afgræsningens rolle i  intensiv mælkeproduktion

Den 18. april blev de økologiske køer sat på græs. Færre og færre konventionelle mælkeproducenter vælger at sætte deres besætning på græs. Er det udelukkende den romantiske Morten Korch forestilling der afgør om køer skal på græs eller er der produktionsmæssige fordele ved at benytte afgræsning i sommerhalvåret??

Videnscentret for Landbrug, Kvæg har lavet en oversigt over fordele og ulemper ved afgræsning, baseret på en undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning 2006. Rapporten sammenligner dyrevelfærdsmæssige fordele ved afgræsning, men inddrager ikke arbejdsbyrde og miljøpåvirkning.

De skitserede fordele omfatter muligheder for naturlig fødeoptagelse, dannelse af hieraki uden konfrontationer samt mulighed for motion og de fysiologiske fordele det medfører.

De opstillede ulemper omfatter smittepres, benproblemer ved våde drivveje, samt de ernæringsmæssige udfordringer der er ved brug af afgræsning, men begrænset kontrol af balanceret nærringstofoptagelse. Især problemet med indhold af sukekr og protein i nyt græs. To risikogrupper for udvikling af subklinisk vomacidose. Nykælvere med reduceret aborptionspotentiale over vomepithelet, samt køer 10-12 uger fra kælvning, hvor tørstofoptagelsen er på et maksimum, og ligeledes maksimal SCFA produktion i vommen. græs indeholder let nedbrydeliger kulhydrater og næsten ingen fibre.

Faktorer der kan vrke begrænsende på koens produktion ved afgræsning er blandt andet græshøjde, belægningsgrad, sæson, blade/stængel forekomst, sort af græs samt brug af suppleringsfoder.

Ved fodring udelukkende baseret på afgræsning, kan koens genetiske potentiale for mælkeproduktion ikke nåes, idet foderoptagelseskapaciteten ikke stiger proportionelt med ydelseskapaciteten. For optimal supplering af tilskudsfoder, afstemmes mængden efter græssets højde og vækst på f.eks. ugebasis, således at en høj mælkeproduktion vedligeholdes.

Et andet aspekt der må vurderes sammen med overvejelser angående brug af afgræsning er den arbejdsbyrde der medfølger, og som er afhænig af afgræsningsmetoden der anvemdes. Arbejdsmæssigt kan afgræsning hurtigt blive en uoverkommelig opgave for landmænd hvis jorde ikke grænser op til staldbygningerne. Lange drivveje giver ofte benproblemer, som nævnt i rapporten, og køernes ædetid begrænses, hvis de dagligt skal vandre flere kilometer på drivveje hvor græsset hurtigt slides væk. Stressfaktoren umuliggør transport af lakterende køer til afgræsningsarealer for sommerperioden, men kræver også en transportabel malkeanordning. Løsningen med at sætte opdræt og goldkøer på græs er fuldt forståeligt for landmænd med jorde langt fra stalden.

Hvorfor en stigende antal landmænd med jorde egnet til afgræsning fravæger udbinding skyldes nok især overgangsperioden fra stald til fold, hvor produktionen påvirkes af ændret foderoptag, fodersammensætning og stress faktorer ved skift i omgivende miljø. Arbejdsbyrde med indhegning, mulighed for vanding osv. kan også virke afskrækkende. Om de dyrevelfærdsmæssige fordele ved afgræsning kan opveje den ændrede arbejdsbyrde ved brug af udbinding bliver op til den enkle landmand at vurdere.

Se velfærdsrapporten på http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfhu74.pdf

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Foder/Grovfoder/Afgraesning/Sider/Subklinisk_vomacidose_hos_koeer_paa_grae.aspx

I et forsøg udført i samarbejde mellem Agri-Food and Biosciences Institute i Hillsborough, Irland, og Afdelingen for Sundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, blev sammenhængen mellem energitildeling, huld og forekomst af fedtlever og ketose omkring kælvningstidspunktet undersøgt. Der er i undersøgelsen lagt vægt på at fastslå behovet for energiindtaget efter kælving hos køer med lav kontra høj huldscore.

Baggrund

Mobilisering af fedtvæv i tidlig laktation hjælper koen til at dække energibehovet til mælkeproduktionen. En voldsom mobilisering medfører en enorm belastning på levervævet, hvorved ketose samt fedtlever kan opstå. Ved mobilisering nedbrydes fedtvævets triacylglycerol til NEFA (non-esterified-fatty.acids), der transporteres via blodet til leveren. I tidlig laktation vil NEFA indgå i beta-oxidationen og derved frigive energi. Ydermere vil tilstedeværelsen af NEFA og ketonstoffer i de periferale væv inhibere frigivelsen af insulin, og resultere i brug af glukose til mælkesyntese. På denne måde er mobilisering i tildlig laktation med til at imødekomme koens genetiske potentiale for mælkeproduktion. Optagelse af NEFA i leveren beror på plasmakoncentrationen. I de hepatiske væv vil NEFA kunne konverteres til acetyl-CoA og indgå i glukoneogenesen via Krebs´cyklus (beta-oxidation) eller ketogenesen (delvis beta-oxidation), eller reesterifiseres til TAG.

Ketose er karakteriseret ved hypoglykemiske og hyperketogensike forhold i organismen, og opstår ved kritiske negative energibalancer i de første 3-6 uger af laktationen. Kapaciteten for beta-oxidation overmættes, hvorved ketogenesen aktiveres i stort omfang. På denne måde frigives store koncentrationer af ketonstoffer til blodet. Oxidation af fedtsyrer i peroxisomerne kan også aktiveres ved mætning af de almindelige omsætningsruter for acetyl-CoA, og resultere også i frigivelse af acetat.  Ketose betegner således en situation, hvor plasmakoncentrationen af ketonstoffer nærmer sig toksisk niveau.

Fedtlever er karakteriseret ved hepatisk akkumulering af TAG og høje plasma koncentrationer af NEFA. Dem afgøremde faktor for hvordan NEFA omdannes i det hepatiske væv er mitochondriernes optagelseskapacitet af NEFA. I mitochondrierne finder krebs´cyklus samt glukoneogenesen sted. Når denne kapacitet mættes ved ekstensiv mobilisering af energidepoterne, akkumuleres NEFA i levervævet i form af TAG. Fedtlever opstår ofte som en sekundær lidelse, når reguleringen af stofskiftet er ude af balance. Ses ofte sammen med ketose, hvor hefig mobilisering ikke resultere i mætning af energibehovet. Fedtlever betegner således en situation, hvor akkumuleringen af TAG resultere i nedsat funktion af det hepatiske væv.

Forebyggelse af fedtlever og ketose beror på at minimere mobiliseringen af energidepoter i tidlig laktation. 40 Holstien køer blev anvendt i forsøget, der er opbygget i et 2×2 faktorielt design, hvor faktorene høj og lav energikoncentration i foderrationen samt fodring før og efter kælvning indgik. I en periode på 100 dage op til kælvning, forsøgte man at påvirke huldscoren på køerne, ved at fodre med hhv. høj eller lav energikoncentration. Resultatet viser at forskellen i foderoptagelse var ca 40 kg TS/dag i perioden, resulterende i en huldscore på 2,68 og 2,34 for køer fodret hhv. høj og lavt foderniveau.

Resultaterne fra undersøgelsen indikere at køer fodret på højt energi niveau frem til kælvning, har en højere koncentration af beta-hydroxybutyrat (BOHB) og lavere glukose i blodet, end køer fodret på lavt niveau. Især gruppen af køer fodret høj energikoncentration (EK) frem til kælvning, og lav EK efter kælvning viste en øget mobiliseringsgrad og dermed øget risiko for udvikling af fedtlever og ketose. Køer fodret på lav EK frem til kælvning viste mindre tegn på mobilisering. Køer fodret lav EK før kælvning og høj EK efter kælvning havde den højeste ydelse, samt de laveste koncentrationer af NEFA og BOHB.

Opsumering

Forekomst af ketose og fedtlever kan reduceres ved at tilbyde malkekøer et foder med lav energikoncentration frem til kælvning, hvorved huldscore reduceres. Efter kælvning tilbydes et foder med høj energikoncentration, hvorved koens genetiske potentioale for mælkeproduktion imødekommes.

Læs indlægget på:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Foder/Sider/Betydningen_af_foderrationens_energikonc.aspx

Fokus på gruppernes behov for protein, bedrift 2)

  • Situation

På denne bedrift er de lakterende køer opdlt i tre grupper efter laktationsstadium. Grupperingen er 0-50, 50-180 og >180 dage fra kælvning. Tildelingen af råprotein i g/kg TS er stort set ens for de tre grupper og ligger mellem 165-170 g RP/kg TS. PRoduktionsystemet giver ingen mulighed for seperat tilskud af kraftfoder.

  • Optimering

Der optimeres efter  optimale 90 g AAT/FE og 0 g PBV/FE for de tre grupper. Ved at reducere N tildeling og vælge billige fodermidler sænkes foderomkostningerne med 1.011 kr/ko pr. år. Den mest markante ændring i foderplanen er skift i brugen grovfoder. Ved at fravælge helsædensilage fremfor majs- og kløvergræsensilage, hæves g AAT/FE væsenligt, hvorved tildelingen af sojaskrå, rapskage, solsikkeskå og palmekage kan sænkes.

En anden tilgangsvinkel kan være gruppering af malkekøer efter ydelsesniveau istedet for laktationsstadie. På den måde vil fodringen tilpasses ydelsespotentialet for hver enkel ko, uanset hvor i laktationen hun befinder sig.

Se hele indlægget på:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/2090_N_Udnyttelse_hos_malkekoer.pdf

Optimering af foderplan på bedrift 1)

Besætingsdata kan ses i tabel 1 og 2 i indlægget.

  • Situation

Tildeling af protein efter ydelsesniveau, da den anvendte grundration er proteinfattig (-51 g PBV/FE; 90 g AAT/FE). Højtydende 1. kalvskøer får tildelt væsenligt mere protein (>180 g RP/kg TS) end de ældre køer på ved samme laktationsniveau (160 g RP/kg TS). Især de ældste køer i gruppen 3+. laktation ligger lavt i proteintildeling ved lave ydelsesniveauer (130 g RP/kg TS).

Da behovet for AAT er defineret ud fra kropsvægten, er 1. kalvskøernes proteinbehov noget lavere end de ældre køers behov. Proteinbehovet for tilvækst til yngre malkekøer tidligt i laktationen er så lille sammenlignet med behovet til mælkeproduktionen at det ikke spiller ind. Den anvendte tildeling af tilskudsfoder kan derfor med fordel nedreguleres for 1. kalvskøerne på bedriften.

  • Optimering

Ved optimering af bedriftens foderplan er der ændret på sammensætningen af fodermidler med henblik på at øge PBV i grundrationen, sænker proteinindholdet i tilskudsfodret samt indfører urea. Resultatet er en billigere ration med flere FE grovfoder. Tidligere foderplan indeholdt tre forskellige ensilager. Den nye har øget andel af samensilering med majs og roe samt kløvergræsensilage og et tilskud på 0,1 FE byghalm for at sikre fysisk struktur til optimal vomfunktion. Der bliver foreslået et tiltag med den nye foderplan, hvor en del af tilskudsfodret bliver erstattet med rapskage og urea, hvorved PBV i grundrationen stiger til -19 istedet for -31. Denne løsningsmodel er dog en del dyrer at anvende i praktis.

Se hele indlægget  på:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/2090_N_Udnyttelse_hos_malkekoer.pdf

AgroTech har i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning, Heden og Fjorden, Dansk Kvæg samt fem konventionelle SDM-DH besætninger lavet en demonstration af mulighederne for at nedsætte kvælstofudledningen fra danske malkekvægbesætninger med forskellig produktionssystemer og fodringsprincipper.

Formålet med projektet var at demonstrere forskellige muligheder for at reducere proteintildelingen gennem fasefodring, samt påpege konsekvenserne på kvælstof udledningen og foderudgifterne.

De fem bedrifter fodre efter hver deres princip:

  1. Fokus på PVB i grundration
  2. Fokus på gruppernes behov for protein
  3. Høj N-udnyttelse med høj ydelse
  4. Protein optimering gennem foderautomater
  5. Enkel fodring

Begrundelsen for at anvende fasefodring er en optimering af N tildelingen til malkekøer i forskellige laktationsstadiumer. Protein behovet er faldende gennem laktationen, idet mælkeproduktionen aftager, og protein behov til vækst og vedligehold er betydelig mindre end til mælkeproduktionen. For optimal produktion fodres der ofte efter optimal proteintildeling til høøjtydende køer i tidlig/midt-laktation. Dette resultere i overforsyning af protein til køer med lavere ydelse samt køer i sen-laktation, forudsat der fodres med samme foderblanding.

Jeg vil gennemgå optimeringsprocessen i de to første situationer, for at opfriske min viden om proteinfodring af malkekøer samt kendskabet til de forskellilge fodermidler og deres næringsmæssige værdier.

Se hele indlægget på:

http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Malkekoeer-og-opdraet/Fodring-og-pasning/Sider/2090_N_Udnyttelse_hos_malkekoer.pdf

Søg
Om denne blogg

Anette Sonne Fahrenholz,
Cand.Agro

En blogg som middel til at vedligeholde, udvikle og udfordre mine faglige kompetencer indenfor ernæring, sundhed og produktion hos malkekvæg.